Strygere
Celloen er en af de dybeste i strygerfamilien, og en del større end både violinen og bratschen. Derfor sidder man ned og spiller cello.
Den har en fantastisk blød og lækker klang, og selvom den er dyb, kan den også bruges til at spille melodier på.
Celloen bruges mest til klassisk musik i både symfoniorkestre og strygekvartetter, men ofte hører man også celloen blive brugt til både pop og rock.
Spiller du Cello på Vallensbæk Musikskole vil du også komme til at spille i strygersammenspil og sammen med andre af musikskolens ensembler.
- Alder: Fra 3. klasse
- Tid: Onsdage eftermiddage i 20 eller 25 min.
- Sted: Vallensbæk Musikskole
- Underviser: Lisa Nyeng Grützmeier
Med violinen får du din egen stemme. Du skaber selv klangen ved at stryge med en bue på de fire strenge. Du har ikke bånd eller tangenter at sætte fingrene på, og man kan glide mellem tonerne.
Det giver mange muligheder for at udtrykke sig, men kan også kræve lidt tålmodighed i starten. Den gode klang finder man ved at lytte, prøve sig frem og gentage - i timen og hjemme.
Det kan godt betale sig at træne på gode vaner med hvordan man holder på violin og bue. Til gengæld kan du bruge violinen i al slags musik og du kan hurtigt komme til at spille med andre. Vi spiller typisk en blanding af folkemusik, klassisk, pop og filmmusik. Med og uden noder. Hvis du har særlige ønsker prøver vi at opfylde dem, men regn med at vi lige skal bygge teknikken op. Jo mere du øver, desto hurtigere går det fremad. Og det er sjovt, når man mærker at man bliver bedre.
To gange om året er vi med i Vestegnsorkestret Vild med strygere. Så spiller vi sammen med børn fra fem andre musikskoler. Vi holder også koncerter sammen med cello, klaver, guitar og kor - og vi tager en tur til Malmö for at deltage i et stort folkemusikprojekt.
- Alder: 3. kl. og opefter
- Tid: Onsdag eller torsdag eftermiddag
- Sted: Vallensbæk Musikskole
